Billigt HD overvågningskamera ved brug af Raspberry Pi

Udgivet i 5 kommentarer

Vi har tidligere skrevet om et gør-det-selv alarmsystem samt et lille smart projekt omkring overvågning af kæledyr. Nu har endnu et projekt i samme boldgade fået vores opmærksomhed på RaspberryPi.dk. Christoph Buenger har nemlig udviklet (og ikke mindst dokumenteret) et rigtig brugbart HD overvågningskamera, der kører på Raspberry Pi og fungerer med Raspberry Pi Camera Board. Nedenfor ses resultatet – han har oven i købet sat det hele op i et CCTV case, så det ligner nøjagtigt et almindeligt overvågningskamera.

HD overvågningskamera via Raspberry Pi

Som nævnt er hele processen omkring udvikling dokumenteret, og det er derfor let for dig at gennemgå de forskellige steps lige fra indkøb for til sidst at tilgå livestream fra kameraet. Det filmer ikke bare konstant. Der er nemlig tilføjet bevægelsesdetektion til at køre i baggrunden. Dermed begynder det først at optage, når der fanges bevægelse. Han har indtil videre sat det op til at gemme til en Windows delt mappe, men det er intet problem at opsætte det lige nøjagtig efter dit behov via hans guide.

Vi tilbyder alle de nødvendige dele i den danske shop udover caset, der ses på billedet ovenfor. Til denne anvendelse anbefales vores large startpakke, der indeholder de nødvendige ting i form af Raspberry Pi, strømforsyning, SD-kort, Wi-Fi adapter og et almindeligt case til Pi. Udover denne skal der derfor kun indkøbes Camera Board (nedsat til 249,- pt.), som også er på lager.

Vi håber, at artiklen kan inspirere jer til selv at komme i gang og hører meget gerne fra jer i kommentarerne nedenfor, hvis I skulle vælge at opsætte et lignende system.

5 tanker om “Billigt HD overvågningskamera ved brug af Raspberry Pi

  1. Jeg har tidligere kæmpet med at få Motion til at makke ret, dog brugte jeg dengang en netbook og et webcam. Selvom Christophs guide er lavet til Raspberry Pi kan den også bruges til at få Motion til at virke på andre systemer.

  2. Vil man kunne sætte den op til at gemme på Synology NAS?

    1. Hejsa!

      Tak for din kommentar.

      Med en delt mappe på netværket (ligesom i hans tilfælde med Windows Shared Folder) er det intet problem at gemme til sin NAS. Det handler om små ændringer af hans kommandoer i afsnittet “Save videos on Windows shared folder.”

      Håber du kan bruge det.

      Venlig Hilsen
      Jeppe Kollerup
      RaspberryPi.dk

  3. I stedet for at gemme på nas, ville jeg hellere have at der kunne gemmes billeder ude i skyen. F.eks. bare på google drive. Så kan bøllerne ikke bare afbryde netværket, og snuppe alle beviser. Men er det muligt uden det bliver langhåret opsætning.

  4. Hvordan fungerer det ved optagelse i mørke? Dvs. hvor meget lys skal kameraet have for at fungere? Hvis det skal fungere som overvågning, så er det ret relevant af det virker i mørke? Nogen ideer?
    Erik

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *