I dag er det Pi-dag, mærkedag for den matematiske konstant Pi. Det fejres i år af Raspberry Pi Foundation med en ny Raspberry Pi model, nemlig Raspberry Pi 3 Model B+.
Raspberry Pi 3 Model B+ kommer med dual-band 2,4 GHz / 5 GHz WiFi, quad core 1,4 GHz processor, hurtigere ethernet, Bluetooth 4.2/BLE og mulighed for PoE via ekstern PoE HAT. Læs de fulde specifikationer på produktsiden: Raspberry Pi 3 Model B+.
Den første Raspberry Pi 3 Model B blev lanceret 29. februar 2016, så der skulle altså gå hele to år før Raspberry Pi fonden kom med en ny udgave. Som navnet antyder, er der tale om en opgradering af Pi 3 Model B. Det er dog en kærkommen opgradering for mange, da der har været efterspørgsel på netop punkter som:
- Dual-band WiFi 802.11ac
- Hurtigere Ethernet
- Mulighed for PoE
På de punkter må man sige, at den leverer, og oven i det får man en hurtigere processor (1,4 GHz i stedet for 1,2 GHz). Udover de nævnte features, kan det nævnes, at Raspberry Pi 3 Model B+ har gennemgået de nødvendige tests af det trådløse. Det ses rent fysisk i form af de sølv skjold, som printet har fået. Dette betyder, at hvis man som virksomhed fx ønsker at bygge den ind i sit produkt, er der langt mindre krav til tests af sit produkt.
Desuden lover Raspberry Pi fonden, at Raspberry Pi 3 Model B+ forbliver i produktion til minimum januar, 2023.
Den nye Raspberry Pi er bygget op omkring BCM2837B0, som er en opgraderet version af processoren i Pi 3 Model B. Den nye WiFi chip er Cypress CYW43455, og den leverer op til 46 Mb/s på 2,4GHz og op til 102 Mb/s på 5GHz. Lan-chippen er en LAN7515, og den leverer op til 315 Mb/s via USB2 bussen.
Raspberry Pi fonden har udgivet nedestående videoer i forbindelse med lancering af den nye model.
Vi har den på lager til jer her allerede fra i dag i den danske Raspberry Pi shop. Vores starter kits er også blevet opdaterede med den nye Pi 3 Model B+: