Raspberry Pi 2 Model B nu til salg hos os

Udgivet i Skriv en kommentar

Så kom dagen! Det nyeste medlem af Raspberry Pi familien, Raspberry Pi 2 Model B, er nu til salg. Mange har efterspurgt en hurtigere udgave af den lille computer, og nu sker det. Et par hurtige specs på den nyeste Raspberry Pi 2 i forhold til Raspberry Pi 1 er listet nedenfor:

  • 6 gange hurtigere ARMv7 Processor (900MHz quad-core ARM Cortex-A7 CPU)
  • Dobbelt så meget hukommelse i form af 1GB RAM (1GB LPDDR2 SDRAM)
  • Fuldt ud bagudkompatibel med Raspberry Pi 1

 

Raspberry Pi 2 kan dermed køre samtlige ARM GNU/Linux distributioner, herunder Snappy Ubuntu Core og Microsoft Windows 10. Fonden bag har indledt et samarbejde med Microsoft, der er interesserede i at få Windows 10 på alle enheder, herunder ARM enheder som Raspberry Pi. Du kan læse mere om gratis Windows 10 til udviklere lige her.

Raspberry Pi 2 i Danmark

Vi kan annoncere, at vi som den første (og i øjeblikket eneste) forhandler i Danmark har Raspberry Pi 2 på lager. Du finder Raspberry Pi 2 Model B, 1 GB Ram lige her. Vi arbejder i øjeblikket på nye pakkeløsninger med den nye model. Vi kan ikke garantere, hvor længe dette første lager af den nye model rækker. Det fremgår dog altid af produktsiden, hvorvidt Raspberry Pi 2 er på lager eller ej.

Der er altid mulighed for at bestille produktet i restordre, og i så fald vil du være først i køen til at modtage fra den næste sending. Vi forventer aldrig leveringstider på mere end 14 dage.

raspberry pi 2 i danmark

Eben Upton fra Raspberry Pi fonden siger selv følgende om den nye model: “Det er nu en brugbar PC. Det har hele tiden været sådan, at du kunne bruge en Raspberry Pi 1 som en computer, men du var nødt til at sige, at ‘det er en god PC, der kun har kostet mig et par hundrede kroner’. Nu har vi fjernet den hage, at man var nødt til at være lidt tilgivende. Nu er den simpelthen god,” siger Eben Upton til The Register.

Vi håber, at I tager godt i mod det nyeste produkt. Det forventes, at Raspberry Pi 2 Model B fremover vil være det foretrukne Raspberry Pi produkt til langt størstedelen af alle anvendelser. Man vil eksempelvis opleve et noget hurtigere mediecenter ved en opgradering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *