RaspberryPi.dk i luften!

Udgivet i Skriv en kommentar

Velkommen til RaspberryPi.dk! Dette er hermed det første indlæg på siden. Du vil fremover kunne finde nyheder omkring mini-computeren, som er under udvikling af den britiske fond, Raspberry Pi. Mulighederne ved mini-computeren, der ikke bliver større end et kreditkort og forventes at koste ~137 kr. ($25), er enorme.

På ovennævnte grundlag er RaspberryPi.dk dannet. RaspberryPi.dk er skabt med et formål om at samle alle danske Raspberry Pi-interesserede. Gennem RaspberryPi.dk og nyhederne herpå skal det være muligt at være fuldt ud opdateret omkring Raspberry Pi. Derudover er der mulighed for at debattere projekter omhandlende mini-computeren her på siden i form af vores forum. Læs mere omkring selve sitet på siden Om os.

Vi starter med at gå ind i en fase, hvor der samles op på de allerede annoncerede informationer omkring Raspberry Pi. Dette vil give jer alle et overblik over, hvad projektet egentlig indeholder. Mens der samles op, udgiver vi naturligvis nye informationer omkring mini-computeren og fonden bag. I fremtiden er det tænkt, at vi vil udgive nyheder i en strid strøm samt større opgaver såsom guides, anmeldelser og lignende.

Der er lagt op til at samle samtlige danske Raspberry Pi-interesserede, men dette gøres kun ved at imødekomme brugerne. Derfor er vi meget interesserede i at høre, hvad I gerne vil have, at sitet skal indeholde. Det er stadig i sin indledende fase, og der er store muligheder for at præge os i jeres retning. Kontakt os enten via kontaktformular, gennem vores forum eller blot i en kommentar til denne nyhed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *