Dansk Raspberry Pi Webshop ÅBEN

Udgivet i 1 kommentar

Vi kan i dag lancere den danske Raspberry Pi webshop her på siden! Som tidligere nævnt var den integrerede shop fra Amazon blot en midlertidig løsning, da der hele tiden har været et stort ønske om en decideret dansk webshop med Raspberry Pi samt tilbehør. Det er derfor med stor glæde, at der kan bydes velkommen til den nye shop her på siden. Nedenstående gør opmærksom på produkterne i shoppen, anvendelse osv.

Produktkategorier

Alle danskere har nu mulighed for at bestille Raspberry Pi til en fair pris med kort leveringstid (med forbehold for restordrer). Derudover er der indtil videre et lille udvalg af tilbehør såsom Raspberry Pi cases, strømforsyninger, SD-kort (også med images) og USB-tilbehør såsom USB Wi-fi dongle. For at gøre det lettere at starte op på sine projekter og leg med den fantastiske mini-computer, er der desuden blevet lavet 3 forskellige startpakker, som indeholder de nødvendige ting for at starte op. Vi håber, at I vil give webshoppen et kig, da den har været undervejs rigtig længe.

Det er naturligvis de nyeste Raspberry Pi, model B med 512MB Ram.

Lager og leveringstider

Indtil videre er der indkøbt et mindre lager, men dette vil blive udvidet i sammenhæng med efterspørgslen i butikken. På alt andet end restordrer på selve Raspberry Pi (og dermed også startpakker), vil der desuden ikke være lange leveringstider på noget i butikken. Ønsker du en mere specifik leveringsdato på en vare, der ikke er på lager, kan du kontakte os. Hvis Raspberry Pi ikke er på lager, kan der desværre gå op til en måned før levering. Vi gør derfor alt for at have mini-computerne på lager til jer!

Anvendelse

Selve systemet i shoppen er ret intuitivt, og det skulle være muligt for alle at navigere rundt samt bestille som i enhver anden shop. Vær dog opmærksom på, at din indkøbskurv med indhold findes i nederste venstre hjørne her på siden. Derudover findes en oversigt produktkategorier nederst her på siden. Der er mulighed for at betale via kort og ved direkte bankoverførsel – vi anbefaler naturligvis betaling via kort, da vi så vil sende din ordre senest dagen derpå. Ved bankoverførsel afsendes ordren, når pengene er gået ind hos os.

Skulle du have spørgsmål til anvendelse af shoppen, idéer, forslag, ris eller ros, er du meget velkommen til skrive en kommentar nedenfor eller kontakte os.

Ønsker til varer

Har du ønsker til bestemte varer, som der mangler i butikken, vil vi ligeledes meget gerne høre fra dig gennem kontaktformularen eller en kommentar nedenfor.

En del af overskuddet i shoppen går til videreudvikling af det danske Raspberry Pi fællesskab. Vi glæder os til at byde de første kunder velkommen i Den Danske Raspberry Pi Webshop.

1 tanke om “Dansk Raspberry Pi Webshop ÅBEN

  1. Hej, jeg kan ikke få internet på min Raspberry Pi, efter install af RASPBMC? Er der en der kan hjælpe?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *